Bygkorn

Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen – en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over

Vågnede en morgen – mit øjenlåg var ømt, rødt og hævet – så forfærdelig ud i spejlet. Var det en myg, som i nattens løb havde forlystet sig med mit blod? Det blev værre i dagens løb - mere hævelse og rødme af øjenlåget - det begyndte at gøre ondt. Hvad nu? Ved sengetid så jeg igen i spejlet - øjet var næsten helt lukket, men nu var der kommet et lille gult puspunkt ved kanten af øjenlåget. ÅH – NEJ - et bygkorn!

Det kunne være en typisk beskrivelse af, hvordan et bygkorn begynder. Næst efter øjenbetændelse er bygkorn den mest almindelige form for betændelse i øjenregionen.

De gamle romere

kendte godt denne betændelse i øjenlåget og kaldte det for Hordeolum, som betyder bygkorn. Sammenligningen passer nogenlunde med størrelse og den gule farve, så vi har overtaget betegnelsen i den danske oversættelse. Men navnet kan jo nemt give anledning til misforståelser. En ung kvinde fortalte, at hun som barn ofte havde bygkorn - til sidst turde hun ikke gå forbi en bygmark af frygt for at blive smittet.

Men de gamle romere kendte ikke noget til, hvad bygkorn var for noget, selv om de nok havde mange teorier. Vi skal helt frem til sidste halvdel af 1600-tallet, før den tyske øjenlæge Heinrich Meibom opdagede nogle kirtler i øjenlågene. Når man dengang opdagede sådan noget, blev kirtlerne opkaldt efter manden, og de hedder den dag i dag Meiboms kirtler

Men det var ikke hele forklaringen på de almindelige bygkorn, der skulle flere opdagelser til. I første halvdel af 1800-tallet opdagede den tyske øjenlæge Eduard Zeis nogle bitte små kirtler i øjenlågene. Disse kirtler var placeret ganske tæt til øjenhårene og havde gennem en kanal forbindelse til midten af hårsækken. På den måde kunne de servicere øjenhårene med en olieagtig væske. Flere øjenlæger opdagede herefter nogle andre små kirtler i kanten af øjenlågene. I mikroskopet lignede disse kirtler almindelige ’sved-kirtler’, som mundede ud i den del af øjenhårssækken, hvor øjenhårene kommer frem til øjenlågskanten. Det blev den hollandske øjenlæge Jacob Anton Moll, der i 1857 fik æren af, at lægge navn til disse kirtler. Men hvad skal vi med ’svedkirtler’ eller ’duftkirtler’ i øjenlågene?

På kant med øjenlåget

Øjenlågene beskytter vores øjne mod mange små fremmedlegemer, som kommer farende gennem luften. Når vi kniber øjenlågene sammen, beskytter vi øjnene mod kraftigt lys, og vi får et skarpere syn.

Det er øjenlågskanterne, der er vigtige både for vores syn og for, at den forreste del af øjet er sundt og velfungerende. Vi blinker normalt 12 - 15 gange i minuttet, og fra øjenlågskanterne pumpes ved hvert blink olieagtige slimstoffer ud. De danner det yderste lag af tårefilmen oven på et vandigt lag fra tårekirtlerne og et slimlag fra mange små kirtler i øjets slimhinde. Øjenlågskanterne trækker ved hvert blink den nye friske tårefilm i et ganske tyndt lag hen over øjets hornhinde og slimhinde

De ’salte tårer’ indeholder salt og vand, men tårerne er meget mere komplicerede. I dag kan vi påvise omkring 80 forskellige stoffer i tårevæsken. Det er stoffer til og fra hornhindens stofskifte, vækstfaktorer, hormoner, signalstoffer, immunstoffer og stoffer som virker på bakterier, vira og svampe. Disse mikroorganismer bliver pakket ind i den olieagtige slim, så de ikke kan sætte sig fast på øjenlågskanter og øje. Samtidig angribes mikroorganismerne af stoffer i tårevæsken, som ødelægger mikroorganismerne og forhindrer øjenbetændelse og bygkorn.

Nye undersøgelser har vist, at Moll-kirtlerne ikke er svedkirtler, men derimod kirtler, der producerer mange af de vigtige stoffer, som forhindrer betændelse.

Når bakterierne ligger på lur

Overalt på vores hud og slimhinder findes millioner af bakterier. De findes også på øjenlågskanter og på øjets hornhinde og slimhinde. De fleste er fredelige, og vi lever i en fin balance med disse bakterier. Men ind i mellem er der nogle skrappe, sygdoms-fremkaldende bakterier, som kun venter på, at vores normale forsvar svigter en dag. Hvis øjenlågskanten kommer i en kronisk irritations- eller betændelsestilstand (blefaritis) som følge af hudsygdomme eller immunsygdomme, så får disse bakterier let spil.

Det samme gælder, hvis en eller flere kirtler i øjenlåget tilstoppes eller ikke danner nok af de stoffer, som kan bekæmpe bakterierne. Så kan bakterierne sætte sig fast og meget hurtigt formere sig og udsende de giftige stoffer, som ødelægger vores levende celler.

Bygkorn er betændelse i en eller flere af øjenlågets kirtler og i mere end 90% af alle bygkorn er det gule stafylokokker, som er årsagen. Hvis betændelsen er lokaliseret til en hårsæk, Zeis eller Moll kirtel, kalder vi det for et ydre bygkorn, som er det mest almindelige.

Hvis betændelsen lokaliseres til Meiboms kirtel, kaldes det et indre bygkorn. Bygkorn kan smittes til andre kirtler i øjenlåget, men det smitter sjældent til andre mennesker - kun ved meget dårlig hygiejne.

Hvis man bruger øjendråber, øjensalve, øjenmake-up eller kontaktlinse tilbehør, som man har anvendt, mens man selv havde bygkorn eller øjenbetændelse, så er der en betydelig risiko for smitte, enten at man selv får betændelse igen eller, at sygdomsfremkaldende bakterier overføres til en anden person.

Hvad sker der med et bygkorn?

Kvinder og mænd i alle aldre kan få bygkorn, mens det er noget sjældnere hos børn. Bygkorn kommer hyppigere, hvis man har nedsat modstandskraft mod infektion fx ved visse hudsygdomme i ansigtet, immunsygdomme, diabetes og meget dårligt helbred.

Ved bygkornets begyndelse er det bakterierne, der har overtaget overfor vores hvide blodlegemer. De er kommet hastigt løbende til den tilstoppede øjenlågskirtel, og der foregår nu en hidsig kamp. Der dannes hurtigt flere bakterier - der kommer endnu flere hvide blodlegemer - og levende celler ødelægges. Alt det bliver til pus, som fylder mere og mere i den lukkede kirtel. Til sidst bliver trykket så højt inde i kirtlen, at der efter 1-2 døgn dannes et puspunkt ved øjenlågskanten udfor et øjenhår, eventuelt et puspunkt midt på øjenlåget eller på bagsiden af øjenlåget. Når trykket bliver for stort inde i kirtlen, kan der presses et hul igennem huden over puspunktet.

Nu er den hidsige kamp ved at være forbi, de hvide blodlegemer har endnu engang vundet, og sejren fejres ved, at der udtømmes pus fra kirtlen. Desværre varer det 1-2 uger, inden alle spor med rødme og hævelse er slettet, og øjenlåget igen ser pænt ud.

Hjælp eller selvhjælp?

Bygkorn kommer ofte på det mest uheldige tidspunkt: Lige før man skal giftes, fotograferes eller til middag på kongeskibet. Hvad gør man?

Hvis puspunktet sidder lige omring et øjenhår, kan man med lidt overvindelse trække øjenhåret ud, så pus kan komme ud gennem hårsækken. Hvis der stadig er puspunkt efter 2 dage, kan det blive nødvendigt at prikke hul ind til kirtlen. Kan man selv gøre det? Eller er det lægen eller øjenlægen? Langs øjenlågskanten er der rigtig mange smertefølsomme nerver - så læge eller øjenlæge er det bedste.

Varme omslag anbefales i alle lægebøger: Man laver en lille pude af flere lag bomuldsstof, varmer det på ydersiden af kaffekolben, og holder det på øjenlåget i 10 minutter 6 gange i døgnet. Det lindrer smerten, øger blodtilstrømningen og kan måske gøre pus og slimpropper mere tyndtflydende.

Antibiotiske øjensalver og øjendråber har ikke helt den ønskede virkning på et bygkorn. Det skyldes formentlig, at koncentrationen af det aktive stof ikke bliver højt nok inde i den betændte kirtel. Men antibiotika kan være med til at begrænse betændelsen.

Der er mange gamle husråd, når det gælder behandling af bygkorn. De fleste er desværre meget fantasifulde. Et af dem kommer fra England: Man bruger et æg. Det koges, tages op af det varme vand, svøbes med lidt bomuldsstof og holdes mod det betændte øjenlåg indtil ægget ikke mere er varmt. Ægget holder længe på varmen og kan bruges flere gange.

Det er en meget gammel myte, at det hjælper at gnide bygkornet med en guldring. Der er altid noget magisk ved guld. Måske er virkningen, at ringen presser hen over bygkornet, så trykket inde i kirtlen stiger, og der går hul på puspunktet. Samtidig presser ringen på de raske kirtler i øjenlåget, så der udtømmes flere af de stoffer, som kan bekæmpe bakterier.

Det er ikke klogt, at bruge kontaktlinser, når man har et bygkorn. Det hævede øjenlåg gør øjenspalten lille, kontaktlinsen bevæges ikke normalt, og der er mange aggressive bakterier. Det giver en øget risiko for øjenbetændelse og hornhindebetændelse.

Desværre skal der en vis tålmodighed til, når man har fået et bygkorn. Men det er vigtigt,

  • at der indenfor 1-2 dage kommer et puspunkt,
  • at der hurtigt kommer hul til dette puspunkt,
  • at der udtømmes pus og
  • at rødme og hævelse ikke breder sig, men forsvinder gradvist i løbet af 1-2 uger.
  • Hvis ikke det går sådan, så er det ikke et irriterende bygkorn, man har fået - men noget, øjenlægen må undersøge snarest.